De fleste af os tænker ikke over sikkerhed, når vi tjekker mails, handler eller spiller online. Men internettet er fuld af automatiserede angreb, falske beskeder og hjemmesider, der bliver hacket – og det rammer helt almindelige brugere, ikke kun virksomheder.
Uanset om du spiller live skak, prøver andre titler online såsom slots eller streamer Netflix, er en sikker forbindelse og et par gode vaner det, der afgør, om dine kontooplysninger, adgangskoder og penge bliver, hvor de hører til. Den gode nyhed er, at du kommer rigtig langt med nogle få, konkrete tiltag. Denne guide gennemgår dem ét for ét – forklaret, så du kan følge med, selv hvis du ikke er teknisk.
Hvorfor sikkerhed online er vigtigt
Der findes i dag mange måder at få stjålet sine personlige data på. Nogle gange sker det via en forfalsket e-mail eller sms, der er designet til at ligne den kommer fra Skat, din bank eller et pakkefirma. Andre gange logger du ind på en hjemmeside, der senere bliver hacket, og dine loginoplysninger ender i en stjålet database, som kriminelle kan købe og misbruge.
Når først dine oplysninger er sluppet ud, kan de bruges til at logge ind på andre tjenester, lave køb i dit navn eller presse dig for penge. Derfor handler god sikkerhed ikke om ét magisk værktøj, men om flere lag, der tilsammen gør det svært nok for angriberen til, at vedkommende går videre til et lettere offer.
Ved at tage en stram tilgang til din sikkerhed online kan du forebygge langt de fleste problemer. Herunder gennemgår vi de vigtigste tiltag – fra adgangskoder og to-faktor-godkendelse til antivirus, netværk, VPN og evnen til at gennemskue svindel.
Vigtige punkter
- Flere lag, ikke ét værktøj — kombinér stærke koder, to-faktor, opdateringer, antivirus og sund skepsis.
- Længde slår kompleksitet — brug en adgangssætning på mindst 12-15 tegn, og aldrig den samme kode to steder.
- To-faktor er din billigste forsikring — slå det til på e-mail, sociale medier, netbutikker og skylagring.
- Opdateringer lukker huller — slå automatiske opdateringer til i Windows, browser og apps.
- Tænk før du klikker — phishing og smishing narrer dig til selv at udlevere oplysninger; myndigheder skriver via Digital Post.
- Backup redder dagen — en opdateret sikkerhedskopi gør ransomware og tabte enheder til en overkommelig ærgrelse.
Brug stærke og unikke adgangskoder
En af de vigtigste ting, du kan gøre, er at have styr på dine adgangskoder. Moderne vejledning – blandt andet fra det amerikanske standardinstitut NIST, hvis retningslinjer bruges bredt i branchen – lægger i dag mere vægt på længde end på indviklede tegnkombinationer. En lang kode er sværere at knække end en kort kode fuld af specialtegn.
En god tommelfingerregel er mindst 12-15 tegn. En nem måde at nå dertil er en adgangssætning: tre-fire tilfældige ord sat sammen, eventuelt med et par tal eller tegn. Den er både lang og lettere at huske end noget i stil med “Xk7!qz”.
Mindst lige så vigtigt er det, at du ikke genbruger den samme kode flere steder. Bruger du det samme kodeord til både Facebook, din e-mail og din netbutik, står du svagt: bliver koden afsløret ét sted, kan uvedkommende pludselig få adgang til alt. Og netop genbrug er det, kriminelle udnytter, når de afprøver stjålne koder automatisk på hundredvis af tjenester.
Det kan virke uoverskueligt at huske mange unikke koder, men det er her en adgangskodemanager kommer ind. Det er et program, der gemmer alle dine koder bag én hovedadgangskode, genererer nye stærke koder automatisk og udfylder dem for dig. Vil du dykke ned i, hvordan sådan et værktøj fungerer i praksis, har vi en gennemgang af en adgangskodemanager, der holder styr på dine logins.
Et sidste tip: du behøver ikke skifte dine koder efter en fast kalender. Nyere vejledning fraråder tvungne, hyppige skift, fordi de ofte fører til svagere og mere forudsigelige koder. Skift i stedet koden med det samme, hvis du får mistanke om, at den er lækket.
Slå to-faktor-godkendelse til
To-faktor-godkendelse (ofte forkortet 2FA eller MFA) betyder, at du ud over din adgangskode skal bekræfte dit login med noget mere – typisk en kode i en app på din telefon, et engangstal via sms eller et fingeraftryk. Selv hvis en angriber kender din adgangskode, kan vedkommende altså ikke komme ind uden det andet trin.
Danskere kender princippet fra MitID, der netop er et eksempel på to-faktor-godkendelse: du oplyser et bruger-id og godkender derefter i MitID-appen. Slå gerne to-faktor til på alt det vigtige – e-mail, sociale medier, netbutikker og skylagring. Din e-mail er særlig vigtig, fordi den ofte bruges til at nulstille adgangskoder til alle dine andre konti.
Hvor det er muligt, kan du også bruge såkaldte adgangsnøgler (passkeys). Det er en nyere, meget sikker loginmetode, der bruger din enhed – for eksempel fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse – i stedet for en adgangskode, og som er modstandsdygtig over for phishing.
Hold antivirus og opdateringer ved lige
Der er sket meget med antivirusprogrammer de seneste år. De største løsninger kommer i dag med mere end en virusscanner: ofte følger der en firewall med, der forhindrer andre i at forbinde til din computer eller telefon uden din tilladelse, samt beskyttelse mod phishing, ransomware og browser-hijackere.
Windows kommer i forvejen med Microsoft Defender, der er en helt brugbar gratis grundbeskyttelse. Vil du have ekstra funktioner som VPN, forældrekontrol eller overvågning af datalæk, kan en betalt pakke være pengene værd. Nogle af de mest kendte løsninger er:
- Norton (fx Norton 360)
- Bitdefender
- Avast / AVG
- Malwarebytes
- McAfee
Har du slet ingen beskyttelse i dag, er en komplet gennemgang af, hvordan du beskytter din computer mod virus, et godt sted at starte. Og vil du forstå, hvordan de mere alvorlige trusler virker, forklarer vi det i vores artikel om RAT og ransomware.
Mindst lige så vigtigt som antivirus er opdateringer. Når Windows, din browser og dine apps beder om at blive opdateret, lukker de næsten altid sikkerhedshuller, som angribere kender og aktivt leder efter. Slå automatiske opdateringer til, så du ikke skal huske det selv.
Trusler og beskyttelse
| Trussel | Hvad det er | Sådan beskytter du dig |
|---|---|---|
| Phishing / smishing | Falske e-mails eller sms’er, der narrer dig til at udlevere koder eller betale | Klik ikke på links; gå selv ind på den officielle side; læs hvad du godkender i MitID |
| Datalæk / genbrugte koder | Koder stjålet fra en hacket hjemmeside afprøves automatisk andre steder | Unikke koder pr. konto, adgangskodemanager og to-faktor-godkendelse |
| Malware / ransomware | Skadelig software, der stjæler data eller låser dine filer mod løsepenge | Antivirus og firewall, opdateringer og regelmæssig backup |
| Falsk (“evil twin”) Wi-Fi | Et falsk netværk, der ligner et ægte, og opsnapper din trafik | Bekræft netværksnavnet, undgå netbank uden VPN, brug mobildata |
| Aflytning på netværk | Andre forsøger at læse det, du sender over et delt netværk | Hold dig til HTTPS (hængelås) og brug en VPN som ekstra lag |
Vær varsom med gemte oplysninger i browseren
Bruger du din browser til at gemme adgangskoder, brugernavne eller kreditkortoplysninger, er det værd at overveje, om du kan undvære den funktion – eller i det mindste sikre den ordentligt.
Problemet opstår, hvis en uønsket person får fysisk adgang til din telefon eller computer, mens den er låst op: så kan de gemte oplysninger misbruges. Vil du ikke undvære bekvemmeligheden, er en dedikeret adgangskodemanager som regel et sikrere valg end browserens indbyggede funktion, fordi den beskytter oplysningerne bag en hovedadgangskode og kryptering. Sørg samtidig for, at din enhed altid er beskyttet med en kode, et fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse.
Tænk over hvilke netværk du forbinder til
Det kan være fristende at hoppe på et åbent, offentligt Wi-Fi, når du er på farten, men vær forsigtig, hvis du ikke kender udbyderen. Den klassiske risiko er et såkaldt “evil twin” – et falsk netværk, hackere opretter med et navn, der ligner det ægte (for eksempel caféens eller lufthavnens), så de kan opsnappe det, du sender.
Det gode er, at de fleste hjemmesider i dag bruger HTTPS, altså en krypteret forbindelse (du ser en lille hængelås i adressefeltet). Det gør passiv aflytning langt mindre effektiv end tidligere. Men det beskytter dig ikke mod et falsk netværk, du selv vælger at forbinde til, og ikke mod falske login-sider.
Gode vaner på offentligt Wi-Fi: bekræft det præcise netværksnavn med personalet, slå automatisk tilslutning fra, undgå netbank og følsomme køb, medmindre du bruger en VPN, og brug hellere dit mobile dataforbrug til de vigtige ting. Vi har samlet flere råd i guiden til, hvordan du surfer sikkert på offentlige Wi-Fi-hotspots.
Brug en VPN som ekstra lag
VPN står for “Virtuelt Privat Netværk”. Det er en tjeneste, der fungerer som et krypteret mellemled mellem din enhed og internettet: alt det, du sender og modtager, ledes gennem VPN’en, så udenforstående – for eksempel andre på et offentligt netværk – ikke kan læse det.
En VPN krypterer din trafik og skjuler din IP-adresse, som er det nummer, der kan afsløre din omtrentlige placering og internetudbyder. Det er især nyttigt på netværk, du ikke stoler på. En VPN er dog ikke en mirakelkur: den beskytter dig ikke mod phishing, mod malware du selv henter, eller mod et falsk netværk du vælger at joine. Den er et stærkt ekstra lag – ikke en erstatning for de øvrige vaner. Vil du vide mere om, hvordan teknologien fungerer, forklarer vi det i artiklen vær sikker på internettet med en VPN.
Lær at genkende phishing og svindel
Mange af nutidens angreb kræver slet ikke avanceret hacking – de narrer dig i stedet til selv at udlevere oplysninger. Det kaldes phishing (via e-mail) eller smishing (via sms), og det er i dag en af de mest udbredte trusler mod private.
Typiske faresignaler er beskeder, der skaber hastværk (“din konto spærres”, “din pakke venter”), afsender-adresser, der ikke helt passer, links der fører til en hjemmeside med en forkert adresse, samt anmodninger om at bekræfte login eller betaling. Et godt dansk pejlemærke: offentlige myndigheder kontakter dig via Digital Post og beder dig aldrig om dine koder eller om at godkende noget med MitID over telefonen.
Gode vaner mod svindel:
- Klik ikke på links i uventede beskeder – gå i stedet selv ind på tjenestens officielle hjemmeside eller app.
- Læs altid, hvad du er ved at godkende i MitID-appen, og afvis, hvis teksten ikke passer med det, du selv satte i gang.
- Tjek afsenderen og hjemmesidens præcise adresse, før du indtaster noget.
- Slet mistænkelige beskeder med det samme, og del aldrig koder eller engangskoder med nogen.
Drukner din indbakke i spam og tvivlsomme mails, kan det reducere eksponeringen at frasortere spam-mails, så de rigtige beskeder bliver nemmere at gennemskue.
Tag backup af dine vigtige filer
Selv med god beskyttelse kan uheldet være ude: en enhed går tabt, en harddisk dør, eller ransomware låser dine filer og kræver løsepenge. Her er en opdateret sikkerhedskopi din billet ud af problemet.
En enkel regel er at have mindst to kopier af det vigtige – for eksempel én i skyen og én på en ekstern disk – og teste en gang imellem, at du faktisk kan gendanne dem. Med en god backup bliver selv et alvorligt angreb til en overkommelig ærgrelse frem for en katastrofe.
Hvem bør gøre hvad
Du kan hurtigt sikre både mobil, computer og tablet ved at følge de mest almindelige råd. Som absolut minimum bør alle bruge unikke adgangskoder, slå to-faktor til på e-mail og have opdateringer slået til.
Er du ofte online, handler i netbutikker eller har netbanken åben i tide og utide, bør du tage flere punkter med: en adgangskodemanager, en VPN på rejser og offentlige netværk samt en fast rutine for backup. Og bruger du samme enhed til følsomme ting som arbejde, bank og sundhed, giver det ekstra ro i maven at lægge alle lagene oven på hinanden. Sikkerhed er sjældent et spørgsmål om alt eller intet – hvert lag, du tilføjer, gør dig til et sværere mål.
Kildehenvisninger
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvad er det vigtigste, jeg kan gøre for at være sikker online?
Hvis du kun gør én ting, så slå to-faktor-godkendelse til på din e-mail og brug en lang, unik adgangskode der. E-mailen er nøglen til at nulstille dine andre konti, så den er den vigtigste at beskytte. Derefter kommer unikke koder alle andre steder og at holde dine enheder opdateret.
Er en VPN nok til at beskytte mig?
Nej. En VPN krypterer din trafik og skjuler din IP-adresse, hvilket er et stærkt ekstra lag, især på offentlige netværk. Men den stopper ikke phishing, malware du selv henter, eller svindel, hvor du bliver narret til at udlevere oplysninger. Brug den sammen med de øvrige vaner, ikke i stedet for dem.
Hvordan ved jeg, om en e-mail eller sms er phishing?
Vær på vagt, hvis beskeden skaber hastværk, beder dig bekræfte login eller betaling, eller indeholder links til en adresse, der ikke helt passer. Klik ikke på linket – gå i stedet selv ind på tjenestens officielle side eller app. Husk, at danske myndigheder kontakter dig via Digital Post og aldrig beder om dine koder.
Hvor lang bør min adgangskode være?
Sigt efter mindst 12-15 tegn. Længde betyder mere end indviklede tegn, så en adgangssætning af flere tilfældige ord er både stærk og nem at huske. Det vigtigste er, at hver konto har sin egen unikke kode – brug eventuelt en adgangskodemanager til at holde styr på dem.
Er offentligt Wi-Fi farligt i dag?
Mindre farligt end før, fordi de fleste sider nu bruger krypteret HTTPS. Men falske “evil twin”-netværk og falske login-sider er stadig en reel risiko. Bekræft netværksnavnet med personalet, undgå netbank uden en VPN, og brug hellere dit mobildata til følsomme opgaver.