Skak er et af verdens ældste og mest udbredte brætspil – et rent strategispil for to personer, hvor hele slaget handler om at sætte modstanderens konge skakmat. Reglerne kan virke uoverskuelige, når man lige er begyndt, men de bygger i virkeligheden på nogle få, faste principper. I denne guide gennemgår vi skakbrættet, de 32 brikker, hvordan hver enkelt brik flytter sig, de specielle træk som rokade, en passant og bondeforvandling, og hvad skak, skakmat og remis egentlig betyder. Alt er forklaret i et sprog, som nye spillere kan følge med i.
Vigtige punkter
- Spillere: 2 personer – én med hvide og én med sorte brikker.
- Bræt: 64 felter (8×8) i skiftevis lyse og mørke farver.
- Brikker: 32 i alt, 16 til hver spiller.
- Mål: at sætte modstanderens konge skakmat.
- Hvem starter: hvid flytter altid først.
- Vigtigt: kongen bliver aldrig taget af brættet – partiet slutter ved skakmat.
Skakkens historie kort fortalt
Skak kan spores omkring 1.500 år tilbage og menes at stamme fra Indien, hvor et tidligt forløberspil kaldet chaturanga (sanskrit for "fire dele", som hentydede til hærens fire våbenarter: elefanter, stridsvogne, ryttere og fodfolk) blev spillet. Fra Indien spredte spillet sig til Persien, hvor det udviklede sig til shatranj, og via den muslimske verden nåede det videre til Europa gennem Spanien og Italien.
Undervejs ændrede brikkerne både navn, udseende og bevægelsesmønster, og spillet fik nogenlunde sin nuværende form omkring år 1500. Selve ordet "skakmat" stammer fra det persiske udtryk "shah mat", der frit kan oversættes til "kongen er hjælpeløs". Det er stadig kernen i spillet den dag i dag.
Skakbrættet, brikkerne og opstillingen
Skak spilles af to personer på et kvadratisk bræt med 64 felter i skiftevis lys ("hvid") og mørk ("sort") farve – otte felter på otte rækker. Den ene spiller fører de hvide brikker, den anden de sorte. Tilsammen er der 32 brikker på brættet, altså 16 til hver spiller.
Hver spiller råder over følgende brikker:
- 1 konge
- 1 dronning
- 2 tårne
- 2 løbere
- 2 springere (også kaldet heste)
- 8 bønder
Brikkerne stilles op på de to rækker nærmest hver spiller. På den bagerste række står de otte "officerer": tårnene yderst i hjørnerne, derefter springerne, så løberne, og i midten dronningen og kongen. En huskeregel er, at dronningen altid starter på et felt i sin egen farve – den hvide dronning på et lyst felt og den sorte dronning på et mørkt felt. Hele den forreste række fyldes op med de otte bønder, som fungerer som en slags skjold foran officererne.
Målet med spillet er at angribe modstanderens konge, så den ikke kan undslippe. Kongen er den vigtigste brik på brættet og skal beskyttes for enhver pris – mister du den, er partiet tabt.
Sådan flytter de enkelte brikker
Den spiller, der har de hvide brikker, starter altid partiet. Derefter skiftes spillerne til at flytte én brik ad gangen. For at få styr på reglerne er det vigtigt at kende hver briks bevægelsesmønster. Nedenfor gennemgår vi dem én for én, og i tabellen får du et hurtigt overblik.
Sådan flytter brikkerne
| Brik | Antal pr. spiller | Sådan flytter den |
|---|---|---|
| Bonde | 8 | Ét felt lige frem (to fra startfeltet). Slår ét felt skråt fremad. Kan aldrig gå baglæns. |
| Springer (hest) | 2 | I et "L": to felter i én retning og ét vinkelret på. Må som den eneste hoppe over andre brikker. |
| Løber | 2 | Så langt den vil, men kun skråt. Bliver på felter af samme farve hele partiet. |
| Tårn | 2 | Så langt det vil, men kun lige – vandret eller lodret. |
| Dronning | 1 | Så langt den vil, både lige og skråt. Den stærkeste brik. |
| Konge | 1 | Ét felt ad gangen i alle retninger. To felter kun ved rokade. |
Bonden
Bonden er den mindste brik, og du har otte af dem. Den rykker lige fremad – aldrig baglæns. Fra sin startposition må en bonde flytte ét eller to felter frem, men derefter kun ét felt ad gangen. Bonden slår dog anderledes, end den flytter: den slår en modstanderbrik ved at rykke ét felt skråt fremad til venstre eller højre. Når en bonde når helt frem til modstanderens bagerste række, bliver den forvandlet (se afsnittet om specielle træk).
Springeren (hesten)
Springeren flytter sig i et mønster formet som et "L": to felter i én retning (vandret eller lodret) og derefter ét felt vinkelret på. Springeren er den eneste brik, der må hoppe hen over andre brikker – både sine egne og modstanderens. Det gør den uforudsigelig og særligt stærk i tætpakkede stillinger.
Løberen
Løberen flytter sig altid skråt og kan rykke så langt, den vil, så længe der ikke står brikker i vejen. Fordi den kun bevæger sig diagonalt, bliver hver løber på felter af samme farve hele partiet igennem. Da du har to løbere, dækker den ene de lyse felter og den anden de mørke.
Tårnet
Tårnet flytter sig lige – enten vandret eller lodret – og kan rykke så mange felter, det ønsker, hvis vejen er fri. Tårnene er stærke brikker, især sent i partiet, hvor der er blevet mere plads på brættet.
Dronningen
Dronningen er den stærkeste brik på brættet. Den kombinerer tårnets og løberens bevægelser og kan derfor flytte både lige og skråt og lige så langt, som vejen er fri. Netop fordi den er så kraftfuld, er det vigtigt at passe godt på den og ikke udsætte den for unødig fare tidligt i spillet.
Kongen
Kongen er den brik, hele spillet handler om at beskytte. Den kan flytte sig i alle retninger – lige og skråt – men kun ét felt ad gangen. Kongen må aldrig flytte sig til et felt, hvor den står under angreb. Den eneste gang, kongen rykker mere end ét felt, er ved rokade, som er et specielt træk beskrevet herunder.
Specielle træk i skak
Ud over de almindelige træk findes der tre særlige regler, som ofte forvirrer nye spillere. De er værd at lære, så snart du har styr på det grundlæggende.
Rokade
Rokade er et træk, hvor kongen og det ene tårn flytter samtidig. Kongen rykker to felter hen mod tårnet, og tårnet hopper over kongen og lander på feltet lige ved siden af den. Rokade bruges til at bringe kongen i sikkerhed og samtidig aktivere et tårn. Den er kun tilladt, når alle disse betingelser er opfyldt:
- Hverken kongen eller det pågældende tårn har flyttet sig tidligere i partiet.
- Der står ingen brikker mellem kongen og tårnet.
- Kongen står ikke i skak i øjeblikket.
- Kongen hverken passerer hen over eller lander på et felt, der er truet af en modstanderbrik.
En passant
En passant er fransk og betyder "i forbifarten". Det er en speciel måde at slå en bonde på. Hvis din modstander i ét træk rykker en bonde to felter frem fra dens startfelt, så den lander lige ved siden af din egen bonde, må du slå den, som om den kun var rykket ét felt frem. Vigtigt: du kan kun gøre det i trækket umiddelbart efter modstanderens dobbelttræk – venter du, mister du retten til det.
Bondeforvandling
Når en af dine bønder når helt frem til modstanderens bagerste række, skal den i samme træk forvandles til en stærkere brik af din egen farve: en dronning, et tårn, en løber eller en springer. Du vælger selv hvilken, og du er ikke begrænset til brikker, du allerede har mistet. De fleste vælger en dronning, fordi den er den stærkeste – det er derfor fuldt lovligt at have to (eller flere) dronninger på brættet samtidig.
Skak, skakmat og remis
Mange begyndere tror, at man "tager" modstanderens konge som en hvilken som helst anden brik. Det er ikke tilfældet. Kongen fjernes aldrig fra brættet – i stedet slutter partiet i det øjeblik, kongen er fanget uden udvej. Her er de tre vigtige begreber:
- Skak — Kongen er under direkte angreb. Du er tvunget til at reagere med det samme, enten ved at flytte kongen væk, slå den angribende brik eller blokere angrebet med en anden brik.
- Skakmat — Kongen er i skak og kan ikke komme ud af det med noget lovligt træk. Partiet slutter øjeblikkeligt, og den spiller, der gav skakmat, vinder.
- Remis (pat) — Partiet ender uafgjort. Det sker blandt andet ved pat, hvor en spiller ikke står i skak, men heller ikke har et eneste lovligt træk tilbage. Remis kan også opstå, hvis spillerne er enige om det, ved tredobbelt stillingsgentagelse, eller hvis der er for få brikker tilbage til at sætte skakmat.
De officielle regler for både de almindelige træk og specialtrækkene er fastlagt af det internationale skakforbund FIDE. Vil du dykke ned i detaljerne, kan du læse den fulde regeltekst i FIDE Laws of Chess, som er den gældende udgave.
Hvorfor bør du spille skak?
Skak er både sjovt, udfordrende og vanedannende på den gode måde. Det er et taktisk spil, der kræver koncentration og eftertanke, for ét uovervejet træk kan vende hele partiet. Samtidig er det et spil, der træner hukommelse, mønstergenkendelse og evnen til at tænke flere træk frem.
Spillet passer til stort set enhver anledning – sommerhusturen, skiferien eller en grå eftermiddag derhjemme sammen med en ven eller et familiemedlem. Spilletiden varierer meget: et hurtigt parti kan være overstået på ti minutter, mens et mere grundigt spil sagtens kan vare en time eller mere. Er du til terningespil i stedet, findes der også klassikere som reglerne til Yatzy med 5 terninger, hvis du vil variere brætspilsaftenen.
Hvor kan du spille skak?
Ejer du ikke allerede et skakspil, kan det være en god investering. Fysiske skakspil er stadig meget populære og fås i et hav af modeller – fra billige plastudgaver til flotte sæt i træ, og du kan sågar købe enkelte brikker for sig. Skak er tidløst, og der afholdes stadig både verdensmesterskaber og turneringer verden over. Vil du spille med andre, kan du melde dig ind i en af landets mange skakklubber, hvor du kan lære af mere erfarne spillere.
Foretrækker du at spille online, er der masser af muligheder. På nettet kan du spille klassiske brætspil mod både computeren og rigtige modstandere fra hele verden, ofte helt gratis og med indbyggede begyndertutorials. Internettet gør det nemt at have underholdning lige ved hånden – vil du udforske andre spiltyper, kan du finde inspiration til, hvorfor gaming er en fantastisk fritidsinteresse, eller få tips til at komme i gang med spil på computeren. Hvis du leder efter et bredere udvalg af onlineunderholdning, kan du også tjekke en VideoSlots anmeldelse. Og drømmer du om at tage spillet seriøst, kan skakkens strategiske tænkning endda bane vejen for at blive en dygtig e-sportsudøver. Men uanset hvor mange digitale muligheder der findes, er der stadig noget helt særligt ved en god gammeldags omgang skak ved et fysisk bræt.
Kildehenvisninger
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Hvor mange brikker er der i skak?
Der er i alt 32 brikker på brættet ved spillets start – 16 til hver spiller. Hver spiller har en konge, en dronning, to tårne, to løbere, to springere og otte bønder.
Hvem starter et parti skak?
Den spiller, der har de hvide brikker, flytter altid først. Derefter skiftes de to spillere til at flytte én brik ad gangen, indtil partiet ender med skakmat, remis eller opgivelse.
Hvad er forskellen på skak og skakmat?
Skak betyder, at kongen er under angreb, men stadig kan reddes ved at flytte, blokere eller slå den angribende brik. Skakmat betyder, at kongen er i skak og ikke har noget lovligt træk til at undslippe – og så er partiet slut.
Kan en bonde blive til en dronning?
Ja. Når en bonde når helt frem til modstanderens bagerste række, forvandles den i samme træk til en stærkere brik af din egen farve. Du kan vælge en dronning, et tårn, en løber eller en springer, og de fleste vælger dronningen, fordi den er den stærkeste.
Hvor lang tid tager et parti skak?
Det varierer meget. Et hurtigt parti mellem to nybegyndere kan være overstået på omkring ti minutter, mens et mere eftertænksomt spil let kan vare en time eller mere. Ved turneringer bruges ofte skakure til at holde styr på hver spillers samlede betænkningstid.