Sådan revolutionerede Bill Gates og Microsoft computeren

Få virksomheder har sat så dybe spor i den måde, vi bruger computere på, som Microsoft. Firmaet, der blev stiftet af Bill Gates og Paul Allen i 1975, var med til at flytte computeren fra specialiserede regnemaskiner i laboratorier og store virksomheder ud i almindelige hjem, skoler og kontorer. Denne artikel gennemgår faktabaseret, hvordan det skete: hvem Bill Gates er, hvilke produkter der blev afgørende, og hvordan Microsoft ser ud i dag.

Fra en idé til et firma

Bill Gates og Paul Allen kendte hinanden fra Lakeside School i Seattle, hvor de begge var optaget af programmering. Vendepunktet kom i januar 1975, da magasinet Popular Electronics præsenterede Altair 8800 — en af de første mikrocomputere, man kunne købe som byggesæt. De to så en mulighed: maskinen manglede software, som almindelige mennesker kunne bruge.

Gates og Allen skrev derfor en udgave af programmeringssproget BASIC til Altair 8800. Det blev deres allerførste produkt, markedsført som Altair BASIC, og grundlaget for virksomheden. Microsoft regnes som grundlagt den 4. april 1975 i Albuquerque i New Mexico, hvor computerproducenten bag Altair lå. Navnet — oprindeligt skrevet «Micro-Soft» — er en sammentrækning af «microcomputer» og «software».

I de følgende år lavede firmaet BASIC-versioner til flere af tidens populære maskiner, blandt andet Apple II og Radio Shacks TRS-80. I 1979 flyttede Microsoft til Bellevue i delstaten Washington, tæt på Seattle, og lagde dermed fundamentet for den placering i Redmond, hvor hovedkvarteret ligger den dag i dag.

Det er værd at forstå, hvad computeren var på det tidspunkt. Oprindeligt var computere store, dyre maskiner, der blev brugt til at løse komplekse regneopgaver hos myndigheder, universiteter og store virksomheder. Mange eksperter spåede, at almindelige mennesker aldrig ville få brug for en computer derhjemme. Mikrocomputeren ændrede den antagelse — og Gates og Allen satsede tidligt på, at fremtiden lå i software, altså selve programmerne, snarere end i hardwaren. Den satsning skulle vise sig at være visionær.

Gennembruddet: aftalen med IBM og MS-DOS

Det virkelig store spring kom omkring 1980-1981. Teknologigiganten IBM var på vej med sin egen personlige computer, IBM PC, og havde brug for et styresystem — den grundlæggende software, der får en computer til at starte op og køre programmer. Efter at forhandlinger med en anden leverandør ikke faldt på plads, henvendte IBM sig til Microsoft.

Microsoft havde ikke selv et færdigt styresystem, men skaffede rettighederne til et eksisterende system (kendt som 86-DOS) fra firmaet Seattle Computer Products, tilpassede det og leverede det til IBM. Hos IBM hed det PC-DOS, mens Microsoft solgte sin egen version som MS-DOS. Det afgørende var en forretningsbeslutning: Microsoft beholdt retten til selv at sælge MS-DOS til andre producenter.

Da IBM PC blev lanceret i 1981, blev den en succes og var med til at udbrede selve begrebet «PC». Fordi mange andre fabrikanter begyndte at bygge IBM-kompatible computere, og fordi alle disse maskiner havde brug for et styresystem, blev MS-DOS hurtigt en de facto-standard. Det er svært at overvurdere, hvor meget den ene aftale betød for Microsofts videre vækst.

Windows gjorde computeren grafisk og folkelig

MS-DOS blev styret med kommandoer, man skrev på et tastatur — effektivt, men ikke specielt let for nybegyndere. Næste skridt var en grafisk brugerflade, altså et skærmbillede med vinduer, ikoner og en mus. Den første udgave, Windows 1.0, udkom den 20. november 1985. I starten var det ikke et selvstændigt styresystem, men et grafisk lag oven på MS-DOS.

De tidlige versioner fik en blandet modtagelse, men gennembruddet kom med Windows 95, der blev lanceret i august 1995. Med en mere moderne brugerflade, Start-menuen og langt bredere understøttelse af hardware og programmer blev Windows 95 for mange danskeres vedkommende det første styresystem, de rigtigt lærte at kende. Det cementerede Microsofts dominans på hjemmecomputeren.

Siden fulgte en lang række versioner — blandt andet Windows XP i 2001, der blev enormt udbredt, de mere kritiserede udgaver undervejs som Windows 8.1, og senest Windows 11, som Microsoft annoncerede i 2021. Rød tråd gennem det hele: et styresystem, der skulle kunne køre på mange forskellige maskiner fra mange forskellige producenter, så prisen på en computer kunne falde, og udvalget kunne vokse.

Netop denne standardisering var en vigtig grund til, at computeren blev folkelig. Fordi langt de fleste pc’er brugte Windows, kunne softwareudviklere lave ét program, der virkede for næsten alle brugere, i stedet for at skulle tilpasse det til hvert enkelt mærke. Det gav et enormt udvalg af programmer og spil, og det gjorde det lettere for nybegyndere: har man lært at bruge én Windows-maskine, kan man typisk finde rundt på en anden. Den fælles brugerflade, man genkender fra arbejde, skole og hjem, er en direkte arv fra denne periode.

Office og softwaren, der kom ind i alle hjem

Et styresystem alene gør ikke en computer nyttig i hverdagen. Det var programmerne ovenpå, der for alvor gjorde maskinen til et værktøj for den brede befolkning. Her blev Microsofts kontorpakke, Office, altafgørende.

Office samlede de programmer, de fleste havde brug for, i én pakke: tekstbehandling (Word), regneark (Excel) og præsentationer (PowerPoint), og senere e-mail og kalender (Outlook) samt databaser (Access). Pludselig kunne både skoleeleven, den lille virksomhed og familien derhjemme skrive opgaver, lægge budget, lave invitationer og holde styr på tal — på den samme maskine.

Office findes stadig i flere former. Der er de klassiske engangskøbte udgaver som Office 2019, og der er abonnementsmodellen Microsoft 365, hvor man betaler løbende og altid har den nyeste version samt lagerplads i skyen. Bredden i porteføljen er stor: ud over de velkendte programmer findes mere specialiserede værktøjer som databaseprogrammet Access og diagramværktøjet Visio.

Hvem er Bill Gates — og hvad betød han?

Bill Gates var Microsofts medstifter og i mange år dets administrerende direktør (CEO). Hans rolle var ikke kun teknisk; han var i høj grad forretningsmanden, der traf de strategiske beslutninger — ikke mindst den berømte IBM-aftale — der gjorde software til en stor industri i sig selv.

Gates trådte tilbage som CEO i 2000, hvor Steve Ballmer overtog posten. Han fortsatte som bestyrelsesformand indtil februar 2014, hvor Satya Nadella blev ny CEO — en post, Nadella fortsat bestrider. I marts 2020 forlod Gates helt Microsofts bestyrelse for at bruge mere tid på sit velgørenhedsarbejde, men han fungerer stadig som teknologisk rådgiver for ledelsen.

Gates er i dag en af verdens rigeste personer. I 2026 har flere opgørelser, blandt andet Forbes, anslået hans formue til omkring 105-108 milliarder dollars. Beløbene svinger fra tracker til tracker og over tid, og en stor del af den formue, der tilskrives ham i medierne, er bundet i fonde, der juridisk er øremærket velgørenhed. Hvor meget af det tidligere Microsoft-ejerskab, der konkret ligger hos ham i dag, lader sig derfor ikke aflæse som ét simpelt tal.

Ingen over, ingen under? Konkurrence og kritik

Microsoft har aldrig stået alene. Den mest kendte konkurrent er Apple, som med sine Mac-computere og senere iPhone og iPad har satset på tæt integration mellem hardware og software — en anden model end Microsofts, der har solgt software til mange forskellige fabrikanters maskiner. På serversiden og blandt mere teknisk kyndige brugere er det åbne, gratis styresystem Linux desuden en vigtig spiller.

Succesen har også haft en bagside. Microsoft har gennem årene været genstand for kritik og regulær retssag om konkurrencebegrænsende adfærd, mest kendt den amerikanske kartelsag omkring årtusindskiftet, der handlede om, hvordan webbrowseren var bundet sammen med Windows. Det er en påmindelse om, at markedsdominans både skaber standarder, som gør livet lettere for brugerne, og rejser spørgsmål om magt og valgfrihed.

At vælge «det bedste» styresystem er derfor ikke et objektivt facit, men afhænger af behov: pris, hvilke programmer man skal bruge, hvor meget man vil kunne vælge sin egen hardware, og hvor fortrolig man er med teknik. Skal du anskaffe en ny maskine, kan det betale sig at tage udgangspunkt i dit konkrete brug — vores guide til at finde den rigtige computer gennemgår, hvad du bør kigge efter.

Microsoft i dag og fremtiden

Microsoft er fortsat et af verdens største og mest værdifulde selskaber med en markedsværdi, der i 2026 har ligget omkring 3 billioner dollars. Forretningen er bredere end Windows og Office: skytjenesten Azure, spillekonsollen Xbox, det professionelle netværk LinkedIn og en stor satsning på kunstig intelligens (AI) fylder i dag meget.

Windows og internettet voksede historisk hånd i hånd. Da computeren først var kommet ind i hjemmene, fulgte digital handel, streaming, sociale medier og onlinetjenester af alle slags med. Om Microsoft kan fastholde væksten er umuligt at spå præcist om, men selskabets rolle i at gøre computeren til hvermandseje er en veldokumenteret del af den moderne teknologihistorie — ikke en forudsigelse, men noget, der allerede er sket.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvornår blev Microsoft grundlagt, og af hvem?

Microsoft blev grundlagt den 4. april 1975 af Bill Gates og Paul Allen i Albuquerque i New Mexico. Firmaets første produkt var programmeringssproget Altair BASIC til mikrocomputeren Altair 8800.

Hvad var MS-DOS, og hvorfor var det så vigtigt?

MS-DOS var et tekstbaseret styresystem, som Microsoft leverede til IBM’s første PC i 1981. Fordi Microsoft beholdt retten til også at sælge det til andre producenter af IBM-kompatible computere, blev MS-DOS en bred standard og lagde grunden til Microsofts vækst.

Hvad er forskellen på Windows og Office?

Windows er selve styresystemet — den grundlæggende software, der får computeren til at køre. Office er en samling programmer, du bruger oven på styresystemet, blandt andet Word, Excel og PowerPoint. Man kan have Windows uden Office og omvendt.

Er Bill Gates stadig chef for Microsoft?

Nej. Gates trådte tilbage som CEO i 2000, var bestyrelsesformand indtil 2014 og forlod bestyrelsen helt i 2020. Satya Nadella har været CEO siden 2014. Gates fungerer fortsat som uformel teknologisk rådgiver.

Hvad er Microsofts største konkurrenter?

På computere er Apple med sine Mac-maskiner den mest kendte konkurrent, mens det gratis styresystem Linux er udbredt på servere og blandt teknisk kyndige brugere. På andre områder som skytjenester og AI konkurrerer Microsoft med blandt andre Google og Amazon.