Backup af dine data – sådan undgår du at miste alt

At tage backup – altså at lave en sikkerhedskopi af dine filer – er en af de billigste forsikringer, du kan give dit digitale liv. Alligevel er sikkerhedskopiering noget, mange danskere udskyder, indtil harddisken står af, telefonen bliver væk, eller en virus låser alle feriebillederne. Denne guide forklarer i et letforståeligt sprog, hvorfor backup er vigtigt, hvilke trusler dine data er udsat for, og hvordan du helt konkret sikrer dem – uanset om du bruger en ekstern harddisk eller en tjeneste i skyen.

Hvad er backup – og hvorfor er det vigtigt?

En backup er en ekstra kopi af dine data, som du kan hente frem, hvis originalen bliver ødelagt, slettet eller utilgængelig. Formuleret enkelt: har du kun én kopi af et dokument eller et billede, har du i praksis ingen sikkerhed. I det øjeblik den kopi forsvinder, er filen væk.

Et par begreber, det er godt at kende:

• Harddisk – det lager inde i din computer, hvor filer og programmer bor. Både mekaniske harddiske og hurtigere SSD-diske kan svigte med tiden.
• Ekstern lagring – en enhed uden for computeren, fx en USB-harddisk eller en USB-nøgle, som du selv har fysisk rådighed over.
• Skyen (cloud) – servere hos en udbyder, du når via internettet. Dine filer ligger i et datacenter, ikke kun hjemme hos dig selv.

Jo mere af vores liv der bliver digitalt – billeder, dokumenter, regnskaber, beskeder – desto større bliver konsekvensen af at miste det hele på én gang. Derfor er backup ikke et spørgsmål om, hvis noget går galt, men når det gør.

Danskerne er stadig bagud med backup

Backup er en af de svageste punkter i danskernes digitale vaner. I rapporten Danskernes informationssikkerhed 2020 fra Digitaliseringsstyrelsen og DKCERT svarede kun omkring 44 %, at de jævnligt tager backup, mens cirka 33 % gør det sjældent eller aldrig. De unge er dårligst med: blandt de 18–29-årige tog kun omkring 34 % jævnligt backup mod 54 % af de 30–49-årige.

Billedet har været det samme i flere år. En tidligere udgave af rapporten fra 2018 viste, at blot 41 % tog backup regelmæssigt, samtidig med at andelen af danskere, der havde oplevet mindst én sikkerhedshændelse, steg fra 34 % i 2016 til 44 % i 2018. Problemet er altså velkendt og veldokumenteret – også tidligere i pressen, blandt andet i omtale hos Berlingske.

Den gamle talemåde om, at "rigtige mænd ikke tager backup", er med andre ord en dårlig undskyldning. Der er ingen skam i at sikre sine data – tværtimod.

De største trusler mod dine data

Nedbrud og hardwarefejl

Alle lagermedier har en begrænset levetid. En harddisk kan gå i stykker uden varsel, og en SSD kan holde op med at svare. Sker det, uden at du har en kopi et andet sted, er filerne som udgangspunkt tabt – medmindre du betaler dyrt for professionel datagendannelse, der langtfra altid lykkes.

Tyveri, brand og uheld

Mange har faktisk en backup – men den ligger på en ekstern harddisk i samme skuffe som computeren. Brænder hjemmet, eller er der indbrud og alt bliver stjålet, ryger både originalen og kopien på én gang. En utilsigtet sletning eller et spildt glas vand kan have samme effekt. Derfor tæller en kopi, der står lige ved siden af originalen, kun halvt.

Ransomware og malware

Ransomware er en type skadelig software (malware), hvor kriminelle krypterer – altså låser – filerne på din computer og kræver løsepenge for at frigive dem igen. Det særligt lumske er, at en ekstern disk, der er tilsluttet under angrebet, ofte bliver krypteret med. En backup, der er koblet fra eller ligger i skyen med versionsstyring, er derfor langt bedre beskyttet. Bliver du ramt, bør du aldrig betale uden først at undersøge, om der findes gratis værktøjer til at låse filer op efter ransomware.

3-2-1-reglen: den enkle huskeregel

Fagfolk anbefaler den såkaldte 3-2-1-regel. Den er nem at huske og dækker de fleste private behov:

• 3 kopier – din original plus to backups. Så står du stadig sikkert, hvis den ene kopi viser sig at være ulæselig.
• 2 forskellige medietyper – fx en intern disk og en ekstern disk eller skyen, så én fejltype ikke rammer alle kopier.
• 1 kopi et andet sted – mindst én kopi placeret fysisk væk fra de andre, typisk i skyen. Det er den, der redder dig ved brand og tyveri.

Reglen blev oprindeligt beskrevet af fotografen Peter Krogh og er siden blevet standardrådet i branchen, blandt andet fordi den fjerner de enkeltfejl, der ellers kan koste dig alt.

Metoder til backup: lokalt eller i skyen

Der findes ikke én rigtig måde at tage backup på – de fleste kombinerer med fordel en lokal løsning med en kopi i skyen. Tabellen giver et overblik over de mest almindelige metoder.

Lokal backup

Lokal backup er en kopi, du selv opbevarer – typisk på en ekstern harddisk, en USB-nøgle eller et netværksdrev (NAS). Det er hurtigt og billigt, og du er ikke afhængig af en internetforbindelse. Windows har også den indbyggede funktion Filhistorik, der automatisk kopierer dine mapper til en tilsluttet disk. Du kan komme hurtigt i gang med gratis backup af dine filer i Windows 10. Ulempen er, at en lokal kopi ikke beskytter mod brand, tyveri eller ransomware, hvis disken er tilsluttet.

Cloud-backup

Cloud-backup kopierer automatisk dine filer til en udbyders servere over internettet. Fordelen er, at kopien ligger et andet sted (off-site), kører automatisk og ofte gemmer tidligere versioner af filerne, så du kan rulle tilbage efter et uheld eller et angreb. Har du mange enheder eller store mængder data, kan et professionelt program til sikkerhedskopiering automatisere det hele.

Hvor ligger dine data? Privatliv og lovgivning

Når du lægger dine filer i skyen, flytter de fysisk ind i et datacenter – og så bliver det relevant, hvilket lands lovgivning serverne er underlagt. Den amerikanske CLOUD Act fra 2018 kan forpligte amerikanske udbydere – og udenlandske udbydere med tilstrækkelig tilstedeværelse i USA – til at udlevere kundedata til amerikanske myndigheder, uanset om serverne står i USA eller i Europa. Det afgørende er, hvem der kontrollerer data, ikke hvor de fysisk ligger. Du kan læse mere om de digitale privatlivsovervejelser hos onlime.dk.

Derfor vælger nogle en europæisk udbyder, der er omfattet af EU's databeskyttelsesforordning (GDPR) og ikke af CLOUD Act. Den danske tjeneste Onlime oplyser for eksempel selv, at dens data opbevares i nordiske datacentre – med et primært datacenter i Stavanger i Norge – at filer krypteres med AES-256 både under overførsel og når de ligger på serverne, og at virksomheden er dansk ejet og følger skandinavisk lovgivning. En gennemgang af danskernes informationssikkerhed findes også hos onlime.dk. Husk, at den slags oplysninger er udbyderens egne – tjek altid udbyderens aktuelle privatlivs- og vilkårssider, hvis det er vigtigt for dig, hvor dine data havner.

Sådan kommer du i gang med backup

Du behøver ikke en dyr eller kompliceret løsning for at komme godt fra start. Følg denne enkle fremgangsmåde:

• Find ud af, hvad du ikke vil miste – typisk billeder, dokumenter, regnskaber og kontakter.
• Vælg mindst to metoder – fx en ekstern disk derhjemme og en cloud-tjeneste, så du opfylder 3-2-1-reglen.
• Automatisér det – sæt backuppen til at køre af sig selv. En backup, du skal huske manuelt, bliver sjældent lavet.
• Afkobl den lokale disk efter brug, så ransomware ikke kan nå den.
• Test gendannelsen – prøv en gang imellem at hente en fil tilbage. En backup, du ikke kan gendanne, er ingen backup.

Backup går hånd i hånd med almindelig sikkerhed. Sørg også for, at du beskytter din Windows-pc med opdateringer og et antivirusprogram, der kan beskytte computeren mod virus, så du mindsker risikoen for at blive ramt i første omgang.

Typiske fejl folk begår

• Kun én kopi – backuppen ligger på samme pc eller samme disk som originalen.
• Disken står altid tilsluttet – så bliver den krypteret sammen med resten ved et ransomware-angreb.
• Ingen off-site kopi – alt står hjemme og ryger ved brand eller tyveri.
• Backuppen testes aldrig – man opdager først, at den er ubrugelig, den dag man har brug for den.
• Man stoler blindt på synkronisering – en synk-tjeneste kopierer også en sletning eller kryptering ud til alle enheder. Versionsstyring er derfor vigtig.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor ofte bør jeg tage backup?

Det afhænger af, hvor ofte dine data ændrer sig. For de fleste private er en automatisk, daglig backup af vigtige mapper passende. Ændrer du filer hele tiden, kan du med fordel låde backuppen køre løbende.

Er en kopi i skyen nok i sig selv?

Skyen dækker fint kravet om en kopi et andet sted, men 3-2-1-reglen anbefaler flere kopier på forskellige medier. En kombination af en lokal disk og en cloud-løsning giver den bedste sikkerhed.

Hvad er forskellen på synkronisering og backup?

Synkronisering holder de samme filer ens på flere enheder – sletter eller krypterer du en fil, sker det også alle andre steder. En rigtig backup gemmer derimod tidligere versioner, så du kan rulle tilbage.

Beskytter backup mod ransomware?

Ja, hvis den er sat rigtigt op. En kopi, der er koblet fra eller ligger i skyen med versionsstyring, kan gendannes, selv om den aktive computer bliver låst. En disk, der står tilsluttet under angrebet, risikerer at blive krypteret med.

Koster backup mange penge?

Ikke nødvendigvis. Windows har en gratis indbygget funktion, en ekstern harddisk koster typisk nogle hundrede kroner, og cloud-backup fås ofte fra omkring 29–99 kr. om måneden. Set i forhold til værdien af uerstattelige billeder og dokumenter er det en lille udgift.