Anmeldelse af CyberGhost VPN

-

Når vi som brugere surfer på nettet, afgiver vi hele tiden små virtuelle fodspor. Dette er både fordelen og ulempen ved nettet. På den ene side får du content, der er rettet mod dig, og slipper for en masse ligegyldigt indhold. På den anden side er der risiko for at miste en stor del af dine personlige data. Data, du ikke længere har kontrol over, når dit digitale privatliv bliver blotlagt, og som faktisk kan misbruges i andre sammenhænge.

VPN-tjenesterne forsøger at løse udfordringerne med at miste personlige data, så brugerne kan begive sig sikkert på nettet, uden at der bliver indsamlet informationer om dem. En af disse udbydere af VPN-tjenester er det rumænsk-baserede CyberGhost VPN, der har otte år på bagen. Virksomheden er drevet af et team på omtrent 70 personer, der holder til i den rumænske by Bukarest, og er i dag blandt de største og førende udbydere af VPN-løsninger. Ifølge deres hjemmeside har de omkring 30 millioner brugere, hvilket må siges at være temmelig imponerende.

Download CyberGhost VPN

Hvad kan CyberGhost VPN?

CyberGhost VPN’s mission er som sagt at give dig frihed og tryghed, når du surfer. Når du surfer på nettet, er din IP-adresse med til at identificere den enhed, du benytter. Alt hvad du foretager dig bliver så at sige lagret, hver gang du enten sender eller modtager oplysninger, og kan spores tilbage til din IP-adresse. Og en ganske almindelig internetforbindelse hos Hr. og Fru Danmark er således helt åben for ubudne gæster. Afhængigt af lovgivningen i det land, man bor i, kan internetudbydere spore dit indhold. Indhold, der kan være guld værd, når det sættes i en økonomisk og marketingsmæssig ramme.

Med en VPN fra CyberGhost VPN undgår du problemet med usikre forbindelser. Her vil alt, hvad du foretager dig, al din trafik på nettet, gå gennem en krypteret kanal, der gør, at dine personlige data ikke længere kan opfanges. Dog kan din internetudbyder se, at du opretter forbindelse til en VPN-server, men mere kan de heller ikke opfange. Dette er skjult af CyberGhost.

Det betyder samtidig, at din IP er skjult. Derfor kan virksomheder eller websteder heller ikke længere følge med i, hvad du foretager dig på nettet. Ved at kryptere dine data fungerer CyberGhost VPN dermed som et værn mellem dig og mulige interessenter, der kunne have interesse i at benytte dine data i andre sammenhænge.

Hvordan fungerer krypteringen hos CyberGhost VPN?

En kryptering fungerer selvsagt ved, at man krypterer indholdet af de informationer, du sender. Det betyder, at alle dataoverførsler, brugerhandlinger og placeringsadressen skjules, så du kan surfe anonymt. Da det kræver en krypteringsnøgle for at læse indholdet, er det umuligt for en tredjepart at læse. Alle dine data vil være rent volapyk for dem uden en krypteringsnøgle.

Samtidig forsikrer CyberGhost VPN om, at det heller ikke er muligt at tilgå dine data ved hjælp af hacking. De benytter nemlig en 256-bit AES-sikret forbindelse, der kræver nogle temmeligt kraftige maskiner at bryde. Og skulle det lykkes dem, vil det ifølge CyberGhost VPN tage mere end tre millioner år at bryde dem. Ergo: Dine data skulle være ret sikre i deres hænder.

CyberGhost VPN anvender flere metoder for krypteringen. Og der er krypteringsprotokollerne – også kaldet kryptografiske protokoller – der bestemmer krypteringsmetoden. Nogle VPN-kontroller anvender derfor IKEv2, mens andre benytter OpenVPN eller L2TP / IPSec. Men alle har det samme formål; nemlig at sikre dine data mellem dit device og en VPN-server, så du kan holde din virtuelle færden privat.

Hvordan bruger man CyberGhost VPN?

Du behøver ikke være IT-kyndig i hver en fiber af din krop for at kunne benytte CyberGhost VPN. Virksomheden har nemlig udviklet en app, der samler alle funktionerne i en lettilgængelig og brugervenlig brugerflade, der virker ganske intuitiv at gå til. Det er formentlig ikke noget, der vil skræmme nogen væk.

Derudover er CyberGhosts app optimeret til både Windows, macOS, iOS, Android, Amazon Fire TV & Fire Stick, Android TV, Linux og endda routere. Så der er vel næppe nogen teknisk undskyldning for ikke at bruge produktet, hvis man ønsker en løsning, hvor man kan beskytte sit privatliv på nettet.

For at bruge appen skal du oprette en konto. Når du indtaster dine brugeroplysninger, får du adgang til brugerfladen, hvor du kan se din computers IP-adresse og andre abonnementsrelaterede oplysninger. Ønsker du at oprette et privat netværk? Så skal du blot trykke på knappen, der hedder ’Connect to VPN’.

Når du er tilsluttet, kan du se din nye IP-adresse. Ønsker du at se din placering, finder du den under ’Server Map’. Herefter kan du surfe løs på nettet helt uden at frygte, at dine data ender i de forkerte hænder.

Hvilke abonnementstyper kan du finde hos CyberGhost VPN?

Hos CyberGhost VPN kan du vælge mellem forskellige abonnementsplaner, så du kan vælge den plan, der passer dig. En mindre plan kan måske være anvendelig, hvis du kun har brug for anonymitet på nettet i en kort periode. Derimod kan en større plan, hvor du har mulighed for at tilkoble op til syv enheder på samme tid og kan vælge mellem flere servere i flere lande, være anvendelig. Eksempelvis hvis du arbejder mere professionelt med dine data, eller hvis du har brug for flere muligheder. Det kan også være en fordel med en VPN-løsning, hvis man er en virksomhed, der arbejder med personfølsomme data eller som på andre måder ønsker at beskytte sine data.

Hvilke features får man med et abonnement hos CyberGhost VPN?

Som beskrevet findes der flere forskellige abonnementstyper hos CyberGhost VPN. Og jo ”større” abonnementsordning du vælger, desto flere features får du naturligvis adgang til. Som eksempelvis muligheden for at koble flere enheder på eller vælge mellem flere udenlandske servere. Men CyberGhost VPN lover altid:

  • Automatisk ’Kill Switch’
  • Højest mulig hastighed
  • Ubegrænset båndbredde og trafik
  • Adgang til mere end 5900 servere fordelt rundt omkring i verden
  • DNS og IP Leak Protection
  • En streng ’no logs’-politik (altså ingen logfiler)
  • 256-bit AES-kryptering
  • OpenVPN, L2TP-IPSec og PPTP-protokoller
  • Mulighed for at forbinde op til syv enheder samtidig
  • App, der er integreret med Windows, Mac, iOS, Android, Linux og routere
  • God support, der kan tilgås gennem chatten eller gennem e-mail
  • 45-dages garanti. Er du ikke tilfreds, får du pengene tilbage

Related Stories